Vores Rottehund Bundo

Vores rottehund Bundo er Saxos efterkommer, og er en af ODI Skadedyrsbekæmpelses dygtigste medarbejdere.

En rottehund er generelt et rigtigt godt værktøj hvis en rottes adfærd skal klarlægges hurtigt.

Når jeg først slipper Bundo løs tager det ham ikke længe at kortlægge hvor rotterne kommer ind henne, deres bevægelsesmønstre på ejendommen samt selvfølgelig at lokalisere hvor de befinder sig henne lige nu og her.

Står du for eksempel med en rotte i et køkken og har brug for hurtig action er fælder ofte et dårligt valg da de er omstændige og langsomme.

Sætter du Bundo fri i køkkenet finder han rotten hurtigere end du kan tælle til ti og afliver den på stedet.

Før i tiden brugte man ofte gevær til hurtig aflivning af rotter, men det er naturligvis ofte en dårlig løsning da du risikerer skader på inventar og vægge med den fremgangsmåde.

Er rotteproblemet omfattende bruger jeg ofte også mel o.lign. til at klarlægge rotternes adfærd med, men Bundo er så klart det hurtigste og mest effektive “våben” i kampen mod rotterne.